Kontakt os nu ml. 8-10
42 59 1900

Forretningsbetingelser/Persondata

Forretningsforbindelser

Gyldighed af forretningsbetingelser

Nedenstående forretningsbetingelser er gældende fra Maj 2019 og gælder for ekspedition af ejendomshandler til kunder, ydet af Din-Berigtigelse (Din-Bolighandel ApS) efter denne dato, medmindre anden skriftlig aftale er indgået.


Rådgivningsydelser, forsikring og oplysninger til kunden

Din-Berigtigelse rådgiver ikke om købesummens rimelighed og eventuel finansiering; skattemæssige forhold; anvendelighed af ejendommen og lignende; eller anden for rådgivning. Således er der udelukkende tale om den tinglysningsmæssige ekspedition i forbindelse med udarbejdelsen af skødet.

Din-Berigtigelse (Din-Bolighandel ApS) har ansvarsforsikring hos Dansk Ejendomsmæglerforening, Tryg Forsikring, med et beløb på op til 5 mio. pr. skade.


Fortrolighedspolitik (gældende sagsbehandlingen og hjemmeside)

Din-Berigtigelse og Din-Bolighandel ApS vil aldrig gøre brug af dine kontaktoplysninger til markedsføring, nyhedsbreve eller lignende. De oplyste private kontaktoplysninger bruges udelukkende til behandling af din sag. Vi forbeholder os ret til at kontakte dig med henblik på at høre, om du har været tilfreds med sagsbehandlingen.Din-Berigtigelse vil aldrig videregive dine personlige oplysninger til 3. part, medmindre det anses som nødvendigt for sagsbehandlingen.


Juridiske ejerforhold

Din-Berigtigelse er udelukkende et markedsføringsnavn under Din Bolighandel ApS, Store Mølle Vej 2, 4. th., 2300 København S. CVR 37460508.


Sagsbehandlingsydelser og udførelse

En typisk sagsbehandling vil indeholde følgende ydelser:

Udarbejdelse, ekspedition og tinglysning af skøde

Korrespondance med din og sælgers pengeinstitut samt ejendomsmægler undervejs

Frigivelse af købesum overfor sælger når der foreligger endeligt skøde uden anmærkninger

Tinglysning af debitorskifte på sikkerhed til ejerforeningen samt eventuel forhøjelse af dette, hvis relevant (mod ekstra honorar)*

Afslutning af handlen

Såfremt 3. parts ydelser skulle være nødvendige, vil Din-Berigtigelse altid oplyse kunden omkring priser, mulige interessekonflikter med videre.


Salær & betalingsbetingelser & ansvar

Omkostninger/gebyrer og eventuelle udlæg relateret til sagen, herunder tinglysningsafgift til staten, betales af kunden, dette udover salæret.

Priser oplyst på vores hjemmeside er altid inkl. moms. Det bemærkes at Danmarks billigste pris ikke inkluderer telefon support efter sagene r sat igang, da dette er årsagen til prisen kan være så lav.

De anførte priser på hjemmesiden omfatter en sædvanlig ekspedition og de dertilhørende arbejdsopgaver. Såfremt der måtte opstå specielle komplikationer, som vil medføre yderlige arbejdsopgaver eller ekstraordinære arbejdstimer, vil vi kontakte kunden for at aftale, om vi skal påbegynde ekstraordinært arbejde mod et øget salær. Vi påbegynder aldrig ekstraordinært arbejde uden forudgående tilladelse fra kunden.

Der faktureres når udkastet til skødet er godkendt af kunden. Betalingsbetingelserne er 3 hverdage fra fakturadatoen.


Ansvarsbegrænsninger og værneting

Din-Berigtigelse (Din-Bolighandel ApS) og dets ansatte er ikke ansvarlige for indirekte tab og følgeskader.

Den leverede skøde ekspedition gør Din-Berigtigelse (Din-Bolighandel ApS) ansvarlig i overensstemmelse med de almindelige bestemmelser i dansk ret.

Vi hæfter ikke for eventuelle fejl begået af rådgivere, som vi har henvist kunden til.

Ekspeditionen foretaget af Din-Berigtigelse (Din-Bolighandel ApS) og dets ansatte, samt nærværende forretningsbetingelser, er underlagt dansk ret, og eventuelle tvister skal afgøres ved en dansk domstol.

Såfremt der måtte opstå uenighed mellem kunden og Din-Berigtigelse (Din-Bolighandel ApS), opfordres kunden til at tage kontakt os, således sagen kan forsøges løst i god mindelighed.


Hvidvaskning

Din-Berigtigelse (Din-Bolighandel) er omfattet af gældende lov om forebyggende foranstaltninger mod hvidvask af udbytte og finansiering af terrorisme, og kunder vil blive bedt om at identificere sig ved NEM-ID eller i nogen tilfælde anden løsning, således vi overholder lovgivningen. Din-Bolighandel opbevarer alle sagsakter på arkiv i mindst fem år fra sagens afslutning


Privatlivspolitik og behandling af persondata

Websitet www.din-berigtigelse.dk er ejet af Din-Bolighandel ApS, som kan kontaktes på info@din-bolighandel.dk og tlf. 36 96 54 55. Adressen er Store Mølle Vej 2, 4. th., 2300 København S.

Websitet anvender cookies til at huske indstillinger, statistik og målretning af annoncering.

Cookies kan deles med trejdepart.

Du kan blokere og slette cookies ved hjælp fra dette link: http://minecookies.org/cookiehandtering/ 

For at se vores fulde persondata politik, se venligst dette link på vores hovedside på Din-Bolighandel.dk - persondata politik

Se mere om vores søster sites: Leiservice.dkSkoede247.dk og DK-Testamente.dk.